Argumenter (funktioner)

Hvis man vil have sine funktioner til at være mere dynamiske og mere gentaglige til forskellige situationer, så kan man sende en besked med når man kalder den. Dette kaldes for et argument.

Når man kalder en funktion kan man sende en værdi med ved at skrive den ind i parantesen, f.eks. ("Per")
Men for at funktionen også ved at den skal modtage noget, skal man også skrive et variablenavn i parantesen i definitionen af funktionen.

function sigNavnet(navn) {
    console.log(navn)
}
sigNavnet("Mia")

En funktion kan tage imod mange argumenter ved at have et komma , imellem hver argument

function sigSummen(a,b) {
    console.log(a + b)
}
sigSummen(1, 2)